Body-sds er en let pulserende massage, som skaber gennemstrømning og løsner op for spændinger og smerter i kroppen. Der arbejdes med ledbevægelser og specielle massageteknikker, som afspænder kroppen og åbner til åndedrættet.
En body-session er en kropsterapeutisk helhedsbehandling, der arbejder med den holistiske filosofi om det hele menneske. Vi mener, at kroppen fungerer som en helhed – at krop og sind hænger sammen og påvirker hinanden – og derfor tager vi udgangspunkt i dine ønsker og behov og kombinerer det med det, vi mærker undervejs. Overordnet er det målet at forbedre og styrke dit helbred, men en body-session kan også have fokus på at forebygge eller kurere konkrete udfordringer, du har.
En body-sds behandling i Odense hos body-fyn er kendt for at have positiv effekt på problemer i bevægeapparatet, som blandt andet ryg, nakke, ben, hofter, arme og fingre. Behandlingen bruges også med stor succes ved sportsskader og ved stress, migræne, eksem, allergi, astma samt kroniske smerter.
Selve behandlingen indledes med en samtale, som skal sikre den bedst mulige session.
Efter behandlingen oplever de fleste velvære og afspændthed i krop samt åndedræt. Det er anbefalelsesværdigt, at man drikker rigeligt med vand for at støtte kroppens udrensning.