Oplevelser efter behandling

Kombi:  angst og smerter fra Kate

Indsigt i mit åndedræt forløste min angst og smerter.

Inden mine body sds behandlinger hos Keven (body-fyn.dk), fyldte bekymringer og angst i perioder rigtig meget i min hverdag. Ofte udviklede bekymringerne sig til angst. Det kunne være alt fra små ting, til tanker der var hæmmende for min hverdag, samt havde indvirken på min livskvalitet.

Mavepine og kvalme var i perioder hverdag for mig, og en bekymring kunne fylde hele dagen. Mine omgivelser vidste sjældent hvad der rumsterede indeni, for udadtil virkede jeg glad og ovenpå. Mens min krop indeni skreg, og kæmpede med at holde følelserne væk fra omverdenen. Men følelserne kæmpede for at komme ud, og ligegyldige ting fik følelserne til at eksplodere, og så væltede det hele ud. I en strid strøm, og ofte med frustrationer og vrede som gik ud over mine omgivelser, tit min kæreste.

Udbruddet var tit helt uforståeligt for mine omgivelser, fordi de tit blev udløst af små ting, som f.eks at sengen ikke var redt. Angsten og bekymringerne føltes som en skærende knude i maven, som onde sommerfugle som baskede rundt, men ikke med en glædelig følelse, derimod en trist følelse. Små ting kunne få gang i disse følelser, men fordi jeg ikke arbejdede med følelsen, men forsøgte at fornægte den, hobede de sig op, og skabte en hverdag med alt for megen angst og bekymringer.

Jeg skulle til min første behandling, og jeg var godt nok spændt, lidt nervøs, men Keven udstrålede tillid og det gav mig trykhed.

Under min første behandling, skete der noget med min krop og mit sind. Jeg fik givet slip. Fik mærket følelserne og accepterede de var der. Mærkede dem i kroppen, og fik ved hjælp af min vejrtrækning, bearbejdet dem. Fik dem ud af systemet. Behandlingerne gav mig virkelig en indsigt i hvordan min vejrtrækning har betydning for min krops og sjæls velvære. Jeg fik redskaber til at bruge min vejrtrækning, fik trukket vejret helt ned i maven. Og ikke som før i tiden, hvor min vejrtrækning ligesom forblev i min brystkasse.

Nu kommer jeg helt ned i maven, og ved min udånding giver jeg slip på bekymringen/følelsen/angsten. Jeg er efter mine behandlinger blevet meget mere bevidst omkring min vejrtrækning. Og jeg kan mærke når jeg ikke får trukket mit vejr ordentligt. Især når jeg får en følelse som fylder. Hvis den ikke vil “forsvinde”, fokuserer jeg på mit åndedræt, lader følelsen få liv, mærker den, modtager den. På den måde afvikler jeg følelsen i stedet for at pakke den væk. 

Jeg gav mig selv lov til at mærke kroppen. Mærke hvad der rumsterede indeni, gav mig selv lov til at have den følelse/bekymring/tanke, men fordi jeg lod følelsen fylde og være der, lod mig selv mærke den, forsvandt den ud af kroppen. Den forblev ikke i maven som 1000 onde sommerfugle der baskede rundt, hele dagen, men derimod accepterede jeg den, og så fyldte den ikke mere.

Selv om det var lidt udfordrende at blive ført ind i orkanens øje var det samtidig også befriende.

Jeg husker følelsen da behandling var færdig. Jeg var helt fri, min krop var helt afslappet og uden nogen spændinger.  Mit sind og min krop var tomt. Tømt for bekymringer. Det føltes lidt som om jeg var blevet vendt på hovedet, og fået rystet alle bekymringerne ud. 

Efter behandlingerne har jeg fået redskaber til at håndterer når bekymringerne og angsten forsøger at få deres indtag. Jeg mærker følelsen, accepterer den og får ved hjælp af min vejrtrækning håndteret og parkeret den, således den ikke fylder. Jeg “snakker” med bekymringen, mærker den følelse den giver mig, er i følelsen, og får arbejdet den ud af maven igen. Jeg accepterer selvfølgelig at man hver dag, hele tiden, fyldes af følelser. Men jeg lader ikke de dårlige følelser blive i maven hele dagen, så de hober sig op, og ødelægger mig.

Jeg arbejder med dem her og nu, sige dem højt, så de bliver virkelig, også for mine omgivelser, og dette gør at de meget sjældent fylder i lang tid. Jeg er mere afslappet når de dårlige tanker rammer, og tænker mere rationelt, så de ikke bliver angstfyldte bekymringer der fylder og er invaliderende for mit liv og min livskvalitet. 

Body sds behandlingerne hos Keven (body-fyn.dk) har haft en meget stort positiv indflydelse i mit liv, og givet mig nogle gode redskaber, til at tackle hverdagens store og små bekymringer. 

Uanset hvor nervøs du er, hvor fastlåst du sidder fast i din følelse og smerte, kan jeg kun anbefale dig at booke tid hos Keven.

Han er hamrende dygtig og det har givet mig en værdi i min hverdag der ikke kan betales for penge.

Kate Johansen 33 år Pædagog

Kombi: Stress, smerter og stivhed fra Michael

Før body -sds behandlingen, havde jeg en meget stivog stresset krop. Jeg spiller til hverdag 1 div. håndbold i Randers, og med landsholdet på Grønland. Før body-sds behandlingen har jeg været til nogle fysioterapeuter, hvor det kun hjalp et kort tid. 

Jeg har virkelig haft gavn af, at blive behandlet hos Keven (body-fyn.dk). Da han er en som går ned i de mindste detaljer, for at give den bedste behandling som overhovedet muligt. Det har så gjort, at min krop er blevet mere smidig og ikke længere har ondt ved mine led og andre steder. Derfra har han også lærtmig, at trække vejret ordenligt, også har han fjernet det stress som har været i min krop i langtid. Det har så gjort at min hverdag er blevet meget lettere. Jeg føler at min krop er meget mere afslappet og har mere overskud til hverdagens forskellige gøremål. Derfor kan jeg anbefalejer andre til, at gå til Keven hvis i har nogle problemer med kroppeneller lider af angsteller nogle andre symptomer. Det vil altid være nemmere at kontakte Keven, han er altid åben for at hjælpe. 

Mvh. Michael Ingemann, Håndboldspiller 1 div Randers

Kombi: Stress og smerter fra Malene

I gennem flere år har jeg ca. 2 gange årligt fået behandling hos Keven. Behandlingen er noget af det mest effektive jeg har prøvet.

Den fysiske behandling har en stærk psykisk påvirkning, som har været særdeles effektiv på mig, særligt i perioder hvor jeg stressmæssigt har været påvirket og ikke har kunne skabe ro i eget liv.

Kevens behandling virker øjeblikket og har for mig gjort, at jeg igen har skabt overblik og været i stand til efterfølgende at tage de rigtige beslutninger.

Ligeledes har jeg haft årelange problemer med skulder og nakke, som med 2 behandlinger forsvandt, – dette på trods af utallige behandlinger forinden hos fysioterapeuter og kiropraktorer. 

Fantastisk behandlingsform  – og fantastik behandler. Keven er empatisk og lyttende – helt igennem noget at det bedste og mest hjælpsomme for mig.

Hilsner Malene 44 år

Kombi: Angst, stress, smerte og Depression fra Stinna

Den 15. september 2011 blev starten på en lang periode med angst og depression for mig. Jeg fik simpelthen det, der senere viste sig at være et angstanfald. I starten var diagnosen stress, fordi det skete tre uger før en meget hektisk eksamensperiode, men efter, jeg startede hos en psykoterapeut, blev diagnose ændret. 

Depression lød dommen, men min krop er også stresset. Det har så senere vist sig, at angst nok er mit allerstørste problem. Jeg har ikke været studieaktiv i 11 måneder, fordi jeg har været så skidt med svimmelhed, konstante katastrofetanker, træthed, tør ikke at gå ud af døren, græder flere gange om dagen etc. Psykoterapien har været en kæmpe hjælp for mig, fordi det har fået mig til at åbne op og finde årsagen til min angst. Men min angst føles meget fysisk for mig, fordi mine arme og ben forsvinder, og derfor blev jeg nysgerrig efter at udforske den fysiske del af det at lide af angst. 

Jeg fik lyst til at prøve en body-sds behandling hos Body Fyn, da kombinationen af fokus på såvel det psykiske som det fysiske lød interessant. Selve behandlingen var en fuldstændig vanvittig oplevelse for mig, fordi jeg virkelig fik givet slip og var i en helt anden verden. Der blev lukket op for den smerte, min krop indeholder, som førte til, at jeg hulkede, rystede, skreg, sparkede – hele kroppen var med. Det var hårdt, men det er jo ens egen smerte, man møder, og jeg kunne mærke, hvordan min angst blev provokeret. 

Det var som om, at behandlingen fik min krop til at give slip på en masse affaldsstoffer, som er forbundet med min angst. Det var helt klart en spændende ud-af-kroppen-oplevelse, som jeg er meget nysgerrig efter at prøve igen.
Lige efter behandlingen var jeg fuldstændig høj og nærmest fjollet. Jeg følte mig pludselig livsglad og havde mod på at provokere min angst. En enkelt dag røg jeg dog også ned i et hul, hvor jeg havde sådan en mærkelig ikke-følelse og bare ulyst. Nu en uge efter behandlingen føler jeg mig let i kroppen og har netop løbet en tur uden at føle, at mine ben forsvinder for mig. Det er klart, at en enkelt behandling ikke kan fjerne min angst, og det havde jeg heller ikke forventet, men jeg kan mærke, at der er sket en forandring, som helt klart kan hjælpe mig på vej. Jeg er i hvert fald meget nysgerrig efter at komme til behandling igen, så jeg en dag kan leve et liv uden angst.

Stinna Christensen, 26 år, studerende

Smerter Eva Lythje

”Før min body-SDS behandling har jeg i to år gået med smerter i venstre balle. Jeg kunne ikke ligge på hverken venstre eller højre side mere end ti min, før smerten meldte sin ankomst. Om på ryggen og ligge, hvor smerten slap sit tag efter 10 sek. Tilbage igen på den anden side og sådan har mine nætter været.

Efter en måned  henvendte mig til lægen, som tjekkede, om jeg liggende på briksen kunne løfte benene til vandret, hvilket jeg ingen problemer havde med. Der blev trykket i ballen og av,  ja, den er mega øm. Der blev fluks lavet en henvisning til en fys, da de efter sigende som regel kunne ordne det problem.

Fyssen lavede samme tjek med løft af ben og gik i gang med massage. Nogle gange med en lille bedring, andre gange med en forværring.  Jeg prøvede at skifte til en anden fys, derefter en tredje med sammen resultat eller mangel på samme. Prøvede endnu to fys, som nu pludselig ikke mente det var piriformis, men en slap muskel. Den ene fys broderede min balle med en masse akupunktur nåle og udleverede et træningsprogram. Det hjalp heller ikke.

Jeg prøvede nu en klog mand 4 gange, men det kunne ballen heller ikke bruge til noget. Jeg gik tilbage til lægen igen og klagede min nød. Samme svar og en ny henvisning.

Nu vidste jeg ikke mine levende råd, havde efterhånden brugt mange penge på behandlinger og jeg var ikke kommet et skridt længere.

Jeg er meget stædig af natur og tænkte, at det måtte kunne fjernes – men hvilke muligheder var der tilbage???? 

Min mand, som nok var ved at være træt af at høre min klagen, kom en dag hjem fra sit arbejde og fortalte om en kollega, som havde prøvet noget, der hed Body SDS med godt resultat. Ingen tid at spilde – jeg gik straks på nettet og fandt ind til siden.

Hvem skulle man vælge? Jeg ville have en med erfaring og fandt frem til Keven fra Body-fyn.dk, som lød til at kunne noget, jeg kunne bruge. Der var godt 150 km, at køre, men jeg var efterhånden ligeglad. Det skulle prøves af.

Jeg kørte til Keven og blev mødt af en meget behagelig og imødekommende mand, som spurgte interesseret til det problem, han skulle hjælpe mig med. Da jeg havde fortalt min livshistorie, siger han: ”Du har fortalt om din venstre side, men hvad med den højre? Er der nogen, der har kigget på den?”

Jeg kiggede undrede på ham. Nej, det var der da ikke.

Keven bad mig lægge mig på massagebriksen og efter et kort blik siger han, at min hofte er skæv, men at det skal han nok hjælpe mig med.

Efter behandlingen kører jeg afslappet i kroppen hjem og er meget spændt, da sengetid nærmer sig. Jeg ligger og venter en tre timer på, hvor smerten bliver af. Men den kommer ikke. Jeg tænker, at det er nok bare er held den første nat. Næste aften går jeg i seng med samme skepsis, men smerten kommer heller ikke den nat. Jeg fatter det ikke. Nu er det en uge siden, og jeg er stadig smertefri.

Havde jeg da bare valgt Body SDS hos Keven som førstevalg, kunne jeg havde undgået de mange søvnløse nætter og spild af penge.

Håber andre vil give det en chance, hvis de går med et problem, som andre behandlingsformer har givet op overfor.

Tak til dig Keven for, at du har givet mig mit gamle liv tilbage med god nattesøvn uden smerter. ”

Eva Lythje, 64 år.

Spædbørn og baby

Vi ville prøve en body-sds behandling hos Body fyn på vores datter på kun fem måneder, fordi hun virkede som om, hun var et ret sensitivt barn, der havde svært ved at lukke af overfor indtryk og havde svært ved at overgive sig til søvnen, når dagen var omme. Hun sov også temmelig dårligt om dagen og ville hverken ligge i barnevogn eller sidde i autostol. Hun skulle vugges i armene på en helt speciel måde for at finde ro til søvnen, og bedst var det hvis hun kunne høre lyden af en hårtørrer, en emhætte eller anden hvid støj imens. Vi havde prøvet fire kiropraktikbehandlinger, der virkede et par dage, men så var vi tilbage til en hverdag med skrig og skrål.

Keven havde en behagelig, rolig og afslappet facon, som hurtigt smittede af på vores datter. Vi hvilede hurtigt i den ro og målrettethed, som Keven arbejdede med. Keven sagde, at blokeringerne havde været hårde ved hende og fortalte, at vores datter både var sensitiv og var temmelig låst i de øverste nakkehvirvler. Det havde kiropraktikeren også forsøgt at behandle, men uden et vedvarende godt resultat.

Efter sessionen var vores datter rolig, afslappet og glad og faldt i søvn med et saligt smil. Keven sagde, at blokeringerne nu var væk, men at der ville komme en kropslig reaktion, hvor hun ville græde og derved forløse resterne af hendes gamle situation for herefter at finde mere ro. Her skulle vi bare være hos hende og anerkende hendes følelser med kropslig nærvær og kærtegn, ikke tysse på hende, men lade hende mærke, at forløsninger af gamle følelser gennem gråd er ok. Herudover ville der sansynligvis være en tilvænningsperiode på f.eks brugen af autostol, fordi hun skulle gøre op med gamle mønstre og tillære nye.

Dagen efter kunne vi indstille bruge af hvid støj og efter nogle dages tilvænning gøre brug af autostol og senere barnevogn – ikke altid uden gråd, men med en ny accept af, at hendes gråd havde en positiv indflydelse på processen.

Behandlingen havde virket fra den ene dag til den anden, og vi kunne sige goddag til en glad og harmonisk lille pige efter kun én behandling.

Pia, Min-Barsel.dk

Børn og unge

Vi oplever, at vores unge kommer i kontakt med deres krop og i højere grad mærker, hvad de føler med body-sds. De bliver også roligere, mere afslappede og kommer i kontakt med deres “gamle” traumer, som vi så kan arbejde videre med i dagligdagen ved at sætte ord på, hvad de oplever i deres kroppe. Mange af vores unge mærker pludselig forskel på varme og kulde, så de går mere i den rette påklædning. Tidligere kunne de komme i korte bukser og bare tæer om vinteren og omvendt i store overfrakker om sommeren. De unge får en bedre kontakt til deres krop og oplever, at de har en bagside (hvad de ikke ser, findes ikke) og kan mærke, hvis vi rør dem på ryggen og kan sige, hvor vi rør ved dem. 

Body-sds-behandlingen hos Body Fyn kan møde, rumme og udvikle et menneske både fysisk, psykisk og mentalt. Det er et unikt værktøj til, at vi hurtigere kan nå længere med vores behandling af de unge. 

Lotte Rasmussen, Opholdsstedet Fyn Øster gl. skole

Brækket bækken, anspændte muskler og piskesmæld

For 10 år siden blev jeg påkørt af en bil og brækkede mit bækken og hofte. Jeg fik fire brud og et piskesmæld og fik indsat plade og skruer. Operationen forløb godt, men mine muskler var meget medtaget, spændte og ufleksible. Jeg havde mange smerter, som fulgte mig gennem otte år, og selv om jeg prøvede mange forskellige behandlinger, var der ingen mærkbar effekt. Efter 8 år havde jeg næsten opgivet nogensinde at få en dybere bedring i mine muskler og min piskesmælds skade.
Jeg hørte om body-sds behandling hos Body Fyn og blev nysgerrig på den holistiske tilgang til kroppen. Og så kom der skred i tingene. Efter første behandling var mine muskler afspændte på et noget dybere niveau, og der blev åbnet til mit piskesmæld, som ingen andre behandler tidligere havde formået – og efter få behandlinger er mit piskesmæld markant bedre. 

Hos Body Fyn har jeg fået en kropslig forståelse af det psykiske aspekt, der var en af årsagerne til det enorme muskelpanser i min krop. Nu bruger jeg tid på at bearbejde de ting, vi har arbejdet med, og ændringen sker dag for dag.

Body-sds-behandlingerne har givet mig en langt bedre livskvalitet, og det har været alle pengene værd.

Anne-Lise Christiansen 65 år, socialpædagog

Krum ryg, knæ og psykiske bedring

Da jeg første gang kom til en body-sds-session hos Body Fyn, kom jeg som et skravl, godt nedtrygt og med mange smerter i krop og sjæl. Efter cirka tre behandlinger kunne jeg igen gå ture, og smerterne i mit knæ var væk. Min ømme og krumme frisørryg var pludselig blevet meget mere ret, hvilket min familie også bemærkede – til stor glæde for mig selv, for jeg var flov over min krumme ryg.

Jeg er også blevet meget bedre til at sige fra, jeg er blevet bedre til at modtage – både ros og kærlighed. Tænk, hvor ødelagt jeg har været (kan jeg se i dag), og selv om jeg stadig har meget at slås med, er jeg sikker på, at det kan afhjælpes med flere behandlinger.

Lillian Bergstedt, Middelfart

Knæ og arm

Jeg valgte at få min første body-sds behandling hos Body Fyn på grund af flere sportsskader fra fodbold og tennis. Gennem en årrække var mit højre knæ blevet dårligere og dårligere, og jeg har ikke kunnet bøje det helt, gå i knæ og bevæge mig mod højre i de sidste 7 år.

Allerede efter min første behandling var min skulder, arm og højre knæ blevet betydeligt mere bevægeligt. Nu kan jeg bøje benet helt – jeg kan gå ned i knæ, sidde på hug, bevæge mig sideværts til højre, og jeg kan gå op og ned af trapper uden smerter i knæet. Jeg kan endda løbe op og ned af trapper uden smerter i knæet.

Tennis kan jeg også spille bedre nu. Min skulder og arm er blevet “fri”, jeg kan slå alle tennisslag i både forhånd og baghånd samt slice og flugte i baghåndsside. Det kunne jeg ikke før behandlingen.Mit almene helbred – især fysisk – er også blevet betydeligt bedre. Jeg kan nævne mange andre forbedringer, men jeg kan konstatere, at min livskvalitet er tydeligt bedret takket være body-sds, og jeg vil fortsætte behandlingen så længe, den bliver ved med at give mig velvære og fysiske bedringer.

Jeg håber andre med fysiske skavanker eller sportsskader vil prøve Body Fyn – det gode resultat vil garanteret vise sig allerede efter første behandling. 
Torben Røn, 64 år, salgskonsulent

Dårlig ryg og lungefunktion

Som 10-årig væltede en 200 kg palle ned over min lænd. Det har givet mig mange rygproblemer, og derfor har jeg som voksen gået til kiropraktor i mange år uden de store resultater. 

Som 58-årig fik jeg lungeproblemer. En dag, jeg var gået i seng, lukkede halsen/nakken, så jeg ikke kunne få luft. Jeg måtte op og stå med hovedet ned for at få luft. Det bragte mig på lungeklinikken, hvor det viste en lungekapacitet på 50 procent. Den er efterfølgende blevet dårligere og lå på kun 28 procent, da jeg valgte at prøve Body Fyn. På det tidspunkt kunne jeg ikke sove uden at sidde halvt op. 

Mine behandlinger har givet resultater fra dag et. Jeg har fået det markant bedre. Nu kan jeg vaske bilen uden at blive forpustet, og jeg kan cykle mere. Min følelse af livskvalitet og frihed i lungerne er optimeret enormt, jeg har mere bevægelighed, bedre humør og lyst til at gøre mere. 

Bent Jørgensen, 64 år